Af Martin Ravn(V), viceborgmester og gruppeformand for Venstre i byrådet i Horsens Kommune
Hver gang jeg vender hjem fra en ferie i udlandet, er det mig en sand fornøjelse, at åbne for vandhanen og skænke mig et glas rent vand. Her er jeg ikke tvunget til at købe mit drikkevand i supermarkedets plastflasker eller være nervøs for at skylle munden efter tandbørstning.
Det er et privilegium, som vi skal værdsætte!
Men det kræver handling, hvis vi fortsat skal tage det rene grundvand for givet. Flere vandværker i landet har oplevet forureninger og flere boringer er blevet lukket. I drikkevandet fra Torsted vandværk blev der i oktober 2017 fundet pesticidrester af chloridazon, et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg, som blev anvendt i landbruget frem til 1996. Det betød, at værket måtte fortynde vandet fra de to lokale boringer, så grænseværdien kunne overholdes.
Torsted Vandværk er ikke det eneste i landet med det problem. En ny kortlægning har vist, at 113 vandværker og 216 grundvandsboringer i landet har et forhøjet niveau af pesticider i vandet. Et for højt indhold af pesticider i kroppen kan være hormonforstyrrende og hæmme børns fysiske og mentale udvikling.
Problemet er først opdaget nu, fordi Miljøstyrelsen tilføjede chloridazon til listen over de stoffer, som vandværkerne skal teste for, i august 2017. Det tankevækkende spørgsmålet er så, om der er andre sundhedsskadelige stoffer, som burde være på listen?
Som jeg ser det, skal vi ikke tage nogen chancer med vores grundvand. Det kræver en handlingsplan, som kan fremtidssikre vores grundvand.
Den kunne have følgende udgangspunkt;
- Landbrugsjord, som er beliggende i indvindingsområderne, skal dyrkes uden brug af pesticider, f.eks økologisk. Hovedparten af vores grundvand er beliggende under landbrugsjord og derfor er denne omlægning af størst betydning. En omlægning skal understøttes nationalt eller kommunalt, så den enkelte landmand holdes omkostningsfri. Det kunne også være en mulighed, at kommunen opkøber jorden og laver skovrejsning, som ved Rugballegård, der er et af vores vigtige indvindingsområder.
- Bebyggelser i indvindingsområderne, herunder parcelhuskvarterer og deres grundejerforeninger, skal gennem oplysning og dialog frivilligt “forbyde” brugen af pesticider til bekæmpelse af ukrudt. Det kan ikke forbydes ved lov, da EU ikke tillader den praksis. Men undersøgelser viser, at folk er klar til at tage ansvar og gå forrest i den grønne omstilling.
- Endelig skal forurenede grunde og affaldsdepoter kortlægges og analyseres, så initiativer kan iværksættes, hvis det er nødvendigt. Det gælder også for nedsivning af spildevand.
Ovenstående tiltag er ikke omkostningsfri, men det er en fremtidig permanent rensning af drikkevandet for pesticider og andre sundhedsskadelige stoffer heller ikke.
Så spørgsmålet er, skal vi fremtidssikre vores grundvand nu eller vente og se?
