fbpx

Troels Lund Poulsen besøger Dansand A/S

Troels Lund Poulsen virksomhedsbesøg på Dansand

Troels Lund Poulsen besøger Dansand A/S

Troels Lund Poulsen besøger Dansand A/S 3304 2203 Venstre
Automatisering, digitalisering og inkludering af flygtninge på det danske arbejdsmarked var på agendaen, da Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen den 25. juni besøgte Dansand A/S sammen med repræsentanter for det lokale erhvervsliv og Venstres afdelinger i Brædstrup og Horsens.
Efter en kort rundvisning i Dansands produktion, hvor ejer og CEO, Poul Konrad Beck, fortalte om arbejdsfunktioner og automatisering af produktionsprocesser, fik deltagerne tid til at stille spørgsmål til ministeren.
Særligt manglen på kvalificeret arbejdskraft og Dansands måde at håndtere problemet på, blev drøftet. På Dansand er der med succes ansat mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, blandt andet tidligere flygtninge. Samtidig har Dansand gennem de seneste 15 år automatiseret og digitaliseret produktionen, således at mange funktioner, der tidligere blev varetaget manuelt, i dag er overtaget af robotter og IT.
Strategien har været en afgørende årsag at Dansand i dag beskæftiger 40 medarbejdere og producerer 350.000 sand om året. Omsætningen er steget i takt med automatiseringen, og på trods af de teknologiske satsninger vil der også i fremtiden være brug for mange hænder og hoveder på Dansand. Kvalificerede hænder og hoveder til at installere, overvåge og vedligeholde systemerne.
Mange tak til Troels Lund Poulsen og de øvrige deltagere for en god eftermiddag og en spændende debat om fremtidens arbejdsmarked.
Kilde tekst: Dansand