Martin Ravn, Venstre fremsender følgende forslag:
“Det er i dag ikke muligt, at kommunalbestyrelsen gennem lokalplaner kan stille krav om, at nye større bygninger konstrueres og opføres, så der kan opsættes solceller på bygningerne.
Derfor opfordrer vi til, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til Folketinget, så planloven bliver ændret, så dette muliggøres gennem eller sideløbende med implementeringen af EU´s vedtagne opdatering af bygningsdirektivet.
Motivation
Inden længe skal kommunalbestyrelsen forholde sig til opsætning af VE anlæg i Horsens Kommune. I den forbindelse har mange påpeget muligheden for anlæg på eksisterende bygninger, herunder kommunale- og industribygninger, så landbrugsarealer og andre områder i mindst muligt omfang inddrages til VE anlæg.
Det har vi i Venstre stor forståelse for, derfor ønsker vi, at plangrundlaget for opsætning af solceller på industribygninger og større bygninger i nye og eksisterende lokalplansområder forbedres.
Tidligere var det heller ikke muligt, at stille krav om opsætning af el-ladestationer ved parkeringspladser i nye lokalplaner. Det blev, efter den kraftige udbredelse af elbiler, naturligvis ændret, så kommunalbestyrelsen planmæssigt kan underbygge og støtte den grønne omstilling.
Derfor vil det også være oplagt, at plangrundlaget for opsætning af solceller i nye industriområder, på større bygninger og i lokalplansområder understøttes, så den grønne omstilling styrkes og udbygges.
Martin Ravn | Venstres gruppeformand og Viceborgmester formand for Plan og Vejudvalget
Borgergade 15B 2 tv. | 8700 Horsens | M: 4016 2634 | E: pomr@horsens.dk
#bæredygtig #bæredygtighed #solceller #solcellerpåtaget #grønomstilling