fbpx

RØGFRI ARBEJDSTID – KOM NU IND I KAMPEN!

Røgfrie skoler i Horsens Kommune

RØGFRI ARBEJDSTID – KOM NU IND I KAMPEN!

RØGFRI ARBEJDSTID – KOM NU IND I KAMPEN! 1280 793 Venstre

Af Anne Lene Løvbjerg, medlem for venstre i Horsens Byråd, medlem af udvalget Velfærd og Sundhed

Danske regioner lægger op til totalforbud mod rygning i arbejdstiden, og at prisen på cigaretter stiger fra 40 til 80 kr. Et forslag, som vi i Venstre i Horsens helt og aldeles kan bakke op om. Vi kan ikke sørge for, at prisen på cigaretter stiger, det er landspolitisk, men vi kan arbejde for, at Horsens Kommune bliver en Røgfri Kommune, altså arbejdspladsen Horsens Kommune.

Hver dag starter 40 unge mennesker med at ryge, og årligt dør ca. 13.600 mennesker af rygning. I Horsens svarer det til 210 personer. Rygning koster samfundet ca. 14 mia. kroner årligt. Penge som kunne være brugt på Velfærd og Varme hænder.

Venstre har i flere år haft et ønske om, at der skulle være meget mere fokus på, hvordan vi kunne få Horsens Kommune til at blive en Røgfri Kommune. Hver gang vi er kommet med et forslag har vi fået en ”kold skulder” af borgmesteren og co. Senest, da vi på Økonomi Udvalgets mødet i februar kom med et forslag om Røgfri Kommune. Her blev der stemt NEJ fra alle partier, lige bortset fra DF, som valgte ikke at stemme.

En af Peter Sørensens begrundelser er: ”Det vil kræve unødvendige ressourcer at opretholde forbuddet. Vi skal ikke bruge ledelsesmæssig tid på kontrol”.  Hvor er din tillid til vore medarbejdere Peter? Hvis man ikke må ryge i arbejdstiden, ja så ryger man vel ikke.

Lige om lidt skal vi vedtage den ny Sundhedsaftale for hele Danmark. Det første indsatsområde er: Fælles investering i forebyggelse – Først med fokus på rygning.

Venstre synes, at vi som kommune skal gå forrest.

Så kære borgmester og politikere i kommunalbestyrelsen. Kom nu ind i kampen for en bedre sundhed i vores kommune!

 P.S. En ting er helt sikker. Venstre tager forslaget med endnu en gang til budgetforhandlingerne i efteråret.

Anne Lene Løvbjerg, Medlem af udvalget Velfærd og Sundhed