Lone Lundsgaard

Derfor stiller jeg op til Regionsvalget

Jeg stiller op som kandidat til Regionsrådet i Region Midtjylland, fordi jeg ikke længere vil nøjes med at pege på udfordringerne – jeg vil være med til at løse dem. Efter 36 år i psykiatrien – som sygeplejerske, leder og direktør – ved jeg, hvor afgørende det er, at indsatsen er sammenhængende, menneskelig og rettidig. Vi skal have en psykiatri, hvor ingen falder mellem stolene, og hvor behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer.

Mine 4 mærkesager der giver:

 En bedre psykiatri – med lighed i sundhed.

1) Døgnåben akuttelefon – bemandet af psykiatrifagligt personale 24/7.

Flere skal behandles tidligt og tættere på hjemmet – “Det nære sundhedsvæsen”.
Der skal tænkes i nye teknologiske løsninger.
Der skal etableres flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser.
Der skal være systematisk opfølgning efter behandlingsforløb og genindlæggelser.
Børn og unge med psykisk sygdom skal have hurtig og specialiseret hjælp.

2) Regionen en´ attraktiv arbejdsplads med fokus på sikkerhed og trivsel for medarbejdere

Regionen skal tiltrække og bevare tilknytningen af dygtige medarbejder.
Have fokus på introduktion til nyansatte og unge i faget.
Sikre faglig- og personligudvikling,  supervision og tydelig ledelse.
Fokus på forebyggelse af vold og omsorg ved stress.
Psykiatriens personale er fundamentet – og skal mødes med respekt og anerkendelse.

3) De pårørende skal inddrages tidligt og systematisk – med respekt for patientens ønsker og samtykke.

Der skal være en indgang for pårørende med klar information og en fast kontaktperson, så pårørende ved, hvor de kan få hjælp og vejledning.
Regionen skal indgå partnerskaber med frivillige organisationer og pårørendeforeninger – gøre brug af civilsamfundet.
Pårørende skal tilbydes psykisk førstehjælp – Ingen skal gå ned med stress eller angst, fordi de tager ansvar for en nærtstående – Der skal være adgang til rådgivning og aflastning, i det regionale sundhedsvæsen.

4) En stærkere sammenhæng mellem behandling og hverdagsliv:

Det er afgørende, at psykisk sårbare får støtte til uddannelse, beskæftigelse og en meningsfuld hverdag – både under og efter behandlingsforløb.

Lone Lundsgaard

Kontakt

E-mail: lonelundsgaard@outlook.dk
Telefon: 20419078