Af Ole Dahl Kristensen, medlem for venstre i Horsens Byråd, medlem af Børn og Ungeudvalget
Borgmesteren siger ofte i byrådssalen: “Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det jo er et enigt byråd der har vedtaget budgettet for 2019, altså; vi har allesammen været med til at beslutte dette punkt”
Derfor synes jeg det er overordentligt glædeligt, at man i det budget der nu er godt tre måneder gammelt kan læse, at der: “…indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets anlægsramme løbende investeres i institutionslegepladser – startende med Byskolen, afd Lindvigsvej…..”
Efter den rutschetur alle har været på, de forgangne to uger, glæder jeg mig til at se en plan for hvornår dette punkt på budgettet kan iværksættes. Afd. Lindvigsvej fik for nogle år siden en del af sit udeområde reduceret til en asfaltplads. Af mange forskellige årsager er det på sin plads at få gjort noget ved den sag snarest.