Bor du i Søvind og har børn i dagtilbud? Så ved du også, at vi de seneste år ikke har kunnet være tilfredse med de fysiske rammer for vores børnehavebørn. Det er ikke i orden, at børnehaven midlertidigt er placeret i lokaler, der reelt ikke er godkendt til heldagsbrug, flere Søvind borgere og forældre har følt sig overset i den kommunale planlægning.
Kvalitet i vores pasningstilbud
Men nu sker der noget. Og det er vi glade for i Venstre, hvor vi flere gange har gjort opmærksom på, at dagtilbuddet på børnehaveområdet, ikke har levet op til de kvalitetsstandarder, som normalt er i vores pasningstilbud i Horsens Kommune.
Da børnehavebørnene i 2022 blev flyttet fra deres velkendte rammer til en tidligere SFO-bygning, var det med en midlertidig nødløsning, som mange forældre med rette stillede sig kritiske overfor.
Lokal Venstre mand har presset på
Som Venstres næstformand i Børn- og Dagtilbudsudvalget har jeg, Lars Jensen, ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at pasningstilbuddet ikke har en optimal løsning, Og jeg har ikke stået alene. Ole Munk, der er Venstres kandidat i Søvind og formand for samdriftsbestyrelsen, har også kæmpet fra sin plads i bestyrelsen.
Men nu er vi bare glade for, at Søvinds børn endeligt får bedre kvalitet og rammer i dagtilbuddet.
Det handler om familiepolitik
Det nye byggeri og de forbedrede fysiske forhold er ikke blot et byggeri af mursten, men en investering i børns hverdag, trivsel og læring. For Venstre handler familiepolitik om mere end gode intentioner. Det handler om at sætte handling bag ordene og være. Vi vil sikre, at det pædagogiske personale får de bedst mulige rammer til at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer. Vi vil investere i kvaliteten af hverdagen for vores børn og unge.
Ny skal der arbejdes for et dagtilbudsområde i topklasse i hele Horsens Kommune – med Søvind som et forbillede på, hvordan vi sammen kan skabe i godt pasningstilbud til glæde for vores børn.
Med venlig hilsen,
Ole Munk, Byrådskandidat for Venstre i Søvind og omegn
Haldrupvej 33, 8700 Horsens, Tel: 2925 2040, E-mail: ole@hoffgaardmunk.dk Lars Jensen, Næstformand i Børn- og Dagtilbudsudvalget, Byrådsmedlem for Venstre i Horsens
Valmuevej, 8700 Horsens, Tel: 4017 1492, E-mail: lmlj@horsens.dk←





