Af:  Karina Aamann, jordemoder og folketingskandidat (V), Munkebakke 44, 8700 Horsens, T: 2925 3321, E: kaaam@horsens.dk
og Anders G. Christensen, regionsrådsformand (V), Region Midtjylland, Lyøvej 58C, 8370 Hadsten, T: 2022 9806, E: andersg@rr.rm.dk

Når vi taler om sundhedsvæsenet, taler vi ofte om strukturer, økonomi og kapacitet. Men i virkeligheden handler det om mennesker. Og nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund er nyfødte børn og deres familier.

Derfor er det afgørende, at vi tager behovet for en børne- og neonatalafdeling på Regionshospitalet Horsens alvorligt.

For os er det ikke bare et spørgsmål om organisering – det er et spørgsmål om tryghed, nærhed og kvalitet i behandlingen. Når et barn bliver født for tidligt, eller der opstår komplikationer, er det altafgørende, at hjælpen er tæt på. At forældre ikke skal transporteres langt væk i en sårbar situation. At der er faglighed og specialiseret behandling lige dér, hvor behovet opstår.

Som jordemoder oplever Karina Aamann på tæt hold, hvor stor forskel det gør, når rammerne er trygge, og når der er sammenhæng i forløbene. Som regionsrådsformand har jeg et ansvar for, at vi skaber et sundhedsvæsen, hvor mennesket sættes først – også når det gælder de mindste.

Derfor er vi også glade for, at Venstre med budgetaftalen for 2026 i Region Midtjylland har fået afsat 20 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at etablere en børneafdeling i Horsens. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, som viser politisk vilje til at styrke tilbuddet til børn og familier i området.

Men vi må samtidig være ærlige: Skal ambitionen realiseres, kræver det mere end gode intentioner.

En af de største udfordringer er manglen på speciallæger – herunder børnelæger. Over en årrække er der ganske enkelt blevet uddannet for få, og det mærker vi nu konsekvenserne af.

Hvis vi vil lykkes med en børneafdeling i Horsens, kræver det derfor, at vi samtidig løfter uddannelseskapaciteten. Det er en national opgave, som kræver samarbejde med regeringen og Folketinget.

Derfor er det også vigtigt, at der nationalt er fokus på at sikre de nødvendige rammer og uddannelsespladser, så vi lokalt kan levere den behandling og omsorg, borgerne har brug for.

Horsens og oplandet fortjener et stærkere sundhedstilbud til børn og familier. Et tilbud, der skaber tryghed tæt på hjemmet. Et tilbud, der hænger sammen med resten af føde- og barselsindsatsen. Og et tilbud, der er bæredygtigt – også på den lange bane.

“Mennesket først i Sundhed og Omsorg” er ikke bare en overskrift. Det er en forpligtelse.

Og den forpligtelse gælder i høj grad også, når det handler om de allermindste.Øverst på formularen

Jordemoder Karina Aamann (V): Mit fag siger, at alle skal behandles – også når det er svært

Strafforslag mod patienter risikerer at ramme sårbare familier og psykisksyge

Vold og trusler mod sundhedspersonale er helt uacceptabelt. Det skal have konsekvenser. Men Socialdemokratiets forslag om at kunne afvise borgere fra ikke-akut behandling efter vold mod personale rammer ved siden af, mener folketingskandidat og jordemoder Karina Aamann (V) fra Horsens.

Som jordemoder møder hun familier i nogle af livets mest sårbare øjeblikke – når akut eller kritisk behandling er nødvendig.

“Jeg ønsker tryghed for både sundhedspersonale og patienter. Men løsningen er ikke at indføre en karantæne i sundhedsvæsenet. Det risikerer at ramme patienter i akut eller kritisk behandling og skabe endnu flere konflikter,” siger Karina Aamann.

Ifølge hende risikerer forslaget at udfordre et helt grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen: fri og lige adgang til behandling.

“Når man begynder at sortere patienter fra i sundhedsvæsenet, bevæger vi os væk fra det princip, der har gjort vores system stærkt – at alle mødes og hjælpes, når de har brug for det,” siger hun.

Karina Aamann peger i stedet på, at vold mod personale bedst forebygges med bedre rammer i sundhedsvæsenet:

• flere hænder og bedre normeringer
• træning i konflikthåndtering
• klare arbejdsgange og stærk ledelsesopbakning
• konsekvent retsforfølgning af vold

“Vi skal beskytte personalet – men vi skal gøre det ved at styrke sundhedsvæsenet, ikke ved at svække patienternes adgang til det,” siger Karina Aamann.

Hun advarer om, at et karantænesystem også kan placere sundhedspersonale i et uholdbart dilemma.

“Sundhedspersonale skal være behandlere – ikke kontrollanter ved døren.”

En tryg og god start på familielivet

At bringe et barn til verden er én af livets største begivenheder. I Venstre arbejder vi for, at alle gravide og fødende i Danmark får den bedst mulige oplevelse – før, under og efter fødslen. For det er livsomvæltende for de fleste at stå med et nyt liv i armene, og både nye og erfarne forælde kan komme i situationer, hvor de har brug for råd og vejledning.

Det er helt afgørende, at gravide føler sig trygge og i sikre hænder gennem hele forløbet, og at nybagte familier får den støtte, de har brug for – uanset om det er første, anden eller tredje gang, man bliver forælder.

Med en ny politisk aftale styrker vi fødselsområdet og skaber større tryghed i hele forløbet. Vi sikrer, at alle gravide tilbydes fødselsforberedelse på mindre hold. Vi sikrer, at langt flere kan få hjælp under fødslen af en jordemoder, der har fulgt dem under graviditeten, og som de dermed kender. Og vi giver alle fødende ret til at få et hjemmebesøg, når de er kommet hjem fra sygehuset med deres nyfødte.

Vi vil sikre, at langt flere fødende vil få hjælp af en jordemoder under fødslen, der har fulgt dem i graviditeten.

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister

Den nye aftale kommer som endnu et vigtigt skridt for at forbedre forholdene på landets fødegange. Efter flere år med arbejdspres og mangel på jordemødre ser vi nu klare forbedringer. Med denne aftale styrker vi området yderligere.

Fødeområdet løftes med konkrete initiativer

Vi vil med den nye aftale skabe større tryghed og give mere støtte til gravide og nybagte familier:

• Ret til hjemmebesøg for alle fødende

Både førstegangsfødende og flergangsfødende får fremover ret til et hjemmebesøg af en jordemoder eller sundhedspersonale, hvis de er blevet udskrevet kort efter fødslen. Det giver støtte i de første afgørende dage, hvor behovet for tryghed og vejledning er størst.

• Kendt jordemoder gennem hele graviditetsforløbet

Langt flere gravide vil fremover blive fulgt af den samme jordemoder gennem hele graviditeten og fødslen ved at udbrede kendt jordemoderordning – en ordning, hvor et team af faste jordemødre varetager omsorgen for cirka 130-180 gravide eller par om året. Det skal give større tryghed og sikre, at de gravide og deres partnere møder sundhedspersonale, der kender dem.

• Forældre- og fødselsforberedelse på små hold

Vi styrker tilbuddene til førstegangsfødende og deres partnere, så de i langt højere grad bliver tilbudt forældre- og fødselsforberedelse på små hold. Det giver mere tid og mulighed for individuel og målrettet vejledning. Det skal grundlæggende være med til at understøtte et mere trygt fødselsforløb.

• Bedre ammevejledning

Ammevejledning forbedres, så flere forældre får den støtte, de har brug for i den første tid med deres nyfødte. Med aftalen styrkes efteruddannelsen af sundhedspersonale og digitale løsninger, der gør det nemmere at få adgang til relevant vejledning. Det skal sikre et vellykket ammeforløb og give familierne en god start.

• Vi investerer i sundhedspersonalet på fødeafdelingerne

Med aftalen bliver der investeret i at tiltrække flere jordemødre og forbedre arbejdsforholdene på fødeafdelingerne. Midlerne kan bruges på lokalt at forbedre arbejdsvilkårene og trivslen på fødeafdelingerne, ligesom de kan bruges på at styrke sundhedspersonalets indsats med at rådgive om amning. Det skal være med til at sikre, at der er tilstrækkeligt personale til at hjælpe de fødende.

Læserbrev: Af Ulrik Kragh, formand for Venstre i Horsens, og Karina Aamann, byrådsmedlem (V)
Beboere i Bygholm (Holger Danskes Vej og Munksbakke)

Læserbrev: Karina Aamann, jordemoder og folketingskandidat for Venstre i Horsenskredsen

Læserbrev: Karina Aamann, jordemoder og folketingskandidat for Venstre i Horsenskredsen

Forliget om en fødevarecheck til at afhjælpe dem, der har størst behov, er den hurtigst mulige løsning. Men check-løsninger er ikke er nogen god løsning. Den rigtige løsning vil være at sænke momsen på alle fødevarer.

Fra mit arbejde som jordemor, hvor jeg er med i det team, der hjælper de særligt udsatte familier, er det min oplevelse, at familier er meget bevidste om at få den rigtige kost. Men den høje moms og de høje priser på fødevare som mælk, yoghurt, ost, brød, ris, kød, smør m.m. berøver dem muligheden for overhovedet at købe det frugt eller grønt, de gerne ville.

Det er også min oplevelse, at det ikke kun er de mest udsatte, der har det svært med den høje moms på fødevarer. Også almindelige yngre familier med pæne lønninger er ramt.

1x / Familier, hvor lønnen kommer fra job som f.eks. renovationsarbejder, faglært elektriker eller kontoransat, er så ramte, at de snakker om, at det nok kun bliver ved dette ene barn, eller at det ønskede tredje barn nok ikke er økonomisk muligt.

Det ser jeg som en trist udvikling, som vi kan være med til at afhjælpe ved at sænke momsen på alle fødevarer.

En isoleret nedsættelse af moms på frugt og grønt hjælper ikke dem med de mindre og mellemstore indkomster som f.eks. yngre nyetablerede familier, fordi mange ikke har mulighed for at købe ret meget frugt eller grønt.

En isoleret sænkning af moms gavner derimod dem, der i forvejen køber mest frugt og grønt, og som har de bedste økonomiske muligheder, og det de højtlønnede.

Som jordemoder arbejder jeg i virkeligheden, og hvad mange ”økonomiske eksperter” overser, hører jeg.

Mange arbejder hårdt, har drømme om familie i egen bolig og sætter en ære i at svare enhver sit. Den høje moms på fødevare truer deres drømme om en hverdag med mere luft i budgettet.

Vi kan ved at sænke momsen på alle fødevarer medvirke til at øge friheden for folk til at leve det liv, som de gerne vil leve. Og det vil jeg gerne arbejde for.

Læserbrev: Karina Aamann, jordemoder byrådsmedlem for Venstre 

Ofte møder vi børn, unge og forældre, der er bekymrede for kvaliteten i vores folkeskole.

Det er trist, for folkeskolen bør være et sted, man glæder sig til at komme hver eneste morgen. Ikke bare et sted, man skal “overleve” og ”komme igennem”.

Danmark er blandt de lande, der investerer mest i undervisningen. Alligevel ser vi elever, der mister motivationen, og lærere, der mister gejsten. Hvor går det galt? Er klasserne blevet for store? Mangler der konsekvens og tydelige rammer? Eller har vi glemt kultur, ånd og dannelse?