ET HANDICAPOMRÅDE MED MENNESKET FØRST

Et handicapområde med mennesket først

ET HANDICAPOMRÅDE MED MENNESKET FØRST

ET HANDICAPOMRÅDE MED MENNESKET FØRST 907 907 Venstre

Mennesker med handicap møder i dag alt for ofte et system, der fokuserer på kontrol, paragraffer og begrænsninger frem for mennesket bag. Det er en udvikling, vi skal gøre op med. Handicapområdet skal bygge på værdighed, faglighed og tryghed – ikke mistillid.

Mennesker med handicap er ikke et journalnummer i systemet. De er mennesker med drømme, familier og hverdagsliv, der skal hænge sammen. Alligevel oplever mange standardløsninger, afslag uden reel dialog og afgørelser, der virker mere systemstyrede end menneskestyrede.

MERE TILLID – MINDRE BUREAUKRATI

Tilliden er under pres. Alt for mange medarbejdere bruger i dag mere tid på dokumentation end på mennesker. Det skaber frustration – både hos borgere og ansatte.

Vi skal gøre op med mistillidskulturen og give fagprofessionelle mulighed for at bruge deres faglighed. Et stærkt handicapområde kræver medarbejdere med tid, kompetencer og handlekraft – ikke flere skemaer.

STABIL STØTTE OG STÆRKERE FAGLIGHED

Handicap forsvinder ikke med tiden. Derfor skal hjælpen være stabil og følge borgerens liv – også når man fylder 18, flytter eller får ny sagsbehandler.

Vi har brug for bedre tværfagligt samarbejde, stærkere specialiseret viden og en ordentlig dialog med borgerne og deres pårørende. Ingen skal være i tvivl om deres rettigheder – og ingen skal frygte, at hjælpen forsvinder fra den ene dag til den anden. Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler dem, der har mest brug for hjælp. Derfor skal vi skabe et handicapområde, hvor mennesket altid kommer først.

Kontakt:
Karina Aamann
Folketingskandidat (V) og jordemoder
Munksbakke 44, 8700 Horsens
Tlf: 29 25 33 21
Mail: kaaam@horsens.dk