Dorthe Jensen
Om mig
Jeg hedder Dorthe Jensen, er 50 år og bor i Horsens sammen med min kæreste. Jeg er mor til fire voksne børn, bonusmor til to – og både mormor og snart farmor. Familien betyder meget for mig, og det samme gør fællesskabet i det samfund, vi er en del af.
Jeg har gennem mange år været aktiv i foreningslivet og siddet i flere bestyrelser. I mere end 20 år har jeg været engageret i Venstre – først i Hedensted og siden i Horsens, hvor jeg i dag sidder i både lokalforeningen og kommuneforeningen.
Til daglig arbejder jeg som økonomirådgiver i Horsens, og tidligere har jeg haft lederstillinger i toldafdelinger og mange års erfaring fra skatteforvaltningen. Jeg er også aktiv i Soroptimist Horsens, hvor vi arbejder for at styrke kvinder og pigers vilkår.
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil tage ansvar og være med til at udvikle Horsens – med fokus på fællesskab, erfaring og engagement.
Mine mærkesager
Job og beskæftigelse
En stærk beskæftigelsesindsats skal gavne alle – borgeren, virksomhederne og kommunens økonomi. Reformen skal bruges til at skabe reelle muligheder, ikke mere bureaukrati.
Et stærkere erhvervsliv
Virksomheder skal opleve Horsens som en attraktiv kommune at starte, drive og blive i. Det kræver tæt dialog, mindre bøvl og mere samarbejde.
Infrastruktur med retning
Når vi udvikler Horsens, skal vi tænke helheder: boliger, erhverv, trafik og grønne løsninger skal spille sammen – til gavn for både borgere og virksomheder.
Borgerne tættere på beslutningerne
Borgerinddragelse skal ikke være en formalitet. Jeg vil arbejde for, at borgerne bliver hørt i tide – så deres input faktisk kan præge de politiske beslutninger.
