Asbjørn Mols Nørgaard
Rødder i virkeligheden, blik for fremtiden
Kandidat for Venstre i Horsens Kommune

Om mig

“Frisk tilgang til klassisk Venstre-DNA”

Jeg stiller op for første gang, fordi jeg ønsker at være med til at udvikle vores fantastiske kommune og de lokale fællesskaber, jeg selv er en del af.

Mit politiske ståsted er borgerligt liberalt, men min tilgang er først og fremmest pragmatisk. For mig handler politik ikke om at holde fast i bestemte ideer uanset hvad – det handler om at finde løsninger, der virker i virkeligheden og hjælper mennesker i deres hverdag. Jeg tror på frihed og ansvar, men også på, at lokale løsninger skal fungere i praksis – ikke kun på papiret.

Jeg er født i 1993 og opvokset på en gård mellem Bjerre og Hornsyld. Siden har jeg boet både i byens Vestlige del (Vestergade) og centrum (Stjernholmsgade), før jeg slog mig ned med min familie i Gedved. Her bor jeg med min kone og vores to drenge – og har stærke rødder i området omkring Gedved. Jeg arbejder som specialist i frilandsgrøntsager med fokus på avl af løg og gulerødder, hvor jeg rådgiver om bæredygtig og effektiv produktion og er jeg involveret i udviklingsprojekter for erhvervet med fokus på teknologi, klima og miljø.

Stem på mig. Stem på Venstre – det ansvarlige, borgerlige valg.

Mit fokus som kandidat bygger på fem kerneområder:

• Beskæftigelse og et stærkt erhvervsliv
• Lokalt fællesskab og frivillighed
• Børn, ældre og kernevelfærd
• Idræt og bevægelse for alle
• Bæredygtig udvikling i by og på land

1. Beskæftigelse og et stærkt erhvervsliv

At borgerne er i arbejde, og at vi har et stærkt og innovativt erhvervsliv, er fundamentet for ethvert samfund – også for vores velfærd. Det er nemlig beskæftigelsen, skatteindtægterne og virksomhedernes udvikling, der skaber grundlaget for, at vi kan levere kernevelfærd til UG: pasning, pleje, undervisning og sundhed.

I Horsens har vi et stærkt udgangspunkt: vi er en vækstkommune med både industri, handel, grøn produktion og logistik i topklasse. Vi har historisk skabt gode vilkår for erhverv – og det skal vi blive ved med. Vi skal arbejde for, at Horsens fortsat er et sted, hvor man har lyst til at investere, skabe og ansætte. Det er fundamentet for en kommune i balance.

2. Lokalt fællesskab og frivillighed

Jeg har i flere år været engageret i lokalråd, foreninger og bestyrelser – og jeg ved, hvor meget det lokale fællesskab betyder. Det er her, vi finder sammen, løfter i flok og skaber det nære liv, som gør en kommune til mere end bare en administration.

Venstre har altid stået stærkt på værdien af lokalt engagement. I Horsens Kommune har det blandt andet ført til oprettelsen af Oplandsudvalget, som har fokus på de lokalsamfund, der ligger uden for kommunesædet. Det er en vigtig prioritering, og jeg mener, vi skal videre ad den vej.

Især når kommunen igangsætter anlægsprojekter – fx vejarbejde, stiforløb, eller ændringer i nærområdet – er det afgørende, at borgerne bliver informeret i tide og føler sig hørt. Her ser jeg et stort, ubrugt potentiale i at aktivere de lokale ildsjæle og netværk endnu bedre. De kender områdets liv og rytme, og de kan være med til at kommunikere ud, skabe forståelse og opbakning, og bidrage med vigtig viden om, hvad der faktisk virker lokalt.

Vi skal ikke centralstyre fællesskab – vi skal understøtte det. Og det gør vi bedst ved at lytte, informere og samarbejde med dem, der allerede løfter – hver dag – i vores lokalsamfund.

3. Børn, ældre og kernevelfærd

Som far til to små børn og formand for forældrebestyrelsen i børnehaven ved jeg, hvor vigtigt det er, at kernevelfærden fungerer – og det er her, det offentlige skal prioritere.

Vores børn skal have trygge rammer og nærværende voksne i hverdagen. Samtidig skal vi sikre ordentlig pleje og respektfuld behandling af vores ældre og dem, der har brug for støtte – både fysisk og psykisk.

Jeg mener, vi skal være skarpere på forskellen mellem det, der er nødvendigt, og det, der er rart at have. Kernevelfærd – pasning, skole, pleje og hjælp – skal vi stå sammen om. Men ekstra ydelser som fx ekstra rengøring eller særlige tilvalg må være op til den enkelte.

Jeg tror på, at vi får de bedste løsninger, når både offentlige og private tilbud kan byde ind – men på fair og gennemsigtige vilkår. Det offentlige må ikke have skjulte fordele, som giver skæv konkurrence. Der skal være styr på udbud, krav og kvalitet – til gavn for borgerne.

4. Idræt og bevægelse for alle

Jeg har dyrket idræt hele mit liv og er i dag aktiv som udøver og instruktør i både fodbold og gymnastik. Jeg ved, hvor stor en forskel idræt gør – ikke bare for sundhed og trivsel, men også for sammenhold, lokale fællesskaber og børns udvikling.

Derfor mener jeg, at vi som kommune skal tage et klart ansvar for at sikre, at idrætten har gode og stabile rammer. De lokale ildsjæle, der driver foreningerne og skaber liv i haller og på baner, skal have de bedst mulige forudsætninger for at lykkes. Det gælder blandt andet de vilkår, der følger med, når kommunale idrætsfaciliteter driftes centralt – her skal der være kort vej til handling, når noget ikke fungerer, og opgaverne skal løses hurtigt og ordentligt.

Hvis et lokalt fællesskab ønsker at overtage eller drive faciliteter på selveje, skal kommunen bakke op og sikre, at det kan ske på fair vilkår. Og når nogen lokalt tager initiativ til at skabe nye tilbud eller udvikle idrætten – så skal kommunen give 110 % medvind. Det handler ikke kun om støtte i kroner og øre, men også om tillid, fleksibilitet og hurtig sagsbehandling.

Idræt er ikke bare en fritidsaktivitet – det er et fælles ansvar og en vigtig del af livet i vores kommune. Derfor skal vi sikre, at det er nemt at være aktiv, uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre.

5. Bæredygtig udvikling i by og på land

Som konsulent i landbruget med fokus på grøntsagsproduktion ved jeg, hvor vigtigt det er at tænke i helheder, når det handler om klima, produktion og natur. Den tilgang skal vi også bruge i vores kommune – både i byerne og på landet.

Horsens er en vækstkommune, og det er positivt. Men væksten skal ske i et tempo, hvor lokalsamfund, institutioner og infrastruktur kan følge med. Der skal være plads til børnene i daginstitutionerne og ressourcer nok i skoler, før vi udvider med nye boligområder. Samtidig bør vi aktivt arbejde for, at udviklingen fordeles mere jævnt – så vækst og investeringer også når ud til de mindre byer og landområder i kommunen.

Når vi taler bæredygtighed, handler det ikke kun om byggeri og transport – men også om, hvordan vi producerer og forbruger energi. Jeg mener, det bør være en selvfølge, at vi som kommune understøtter etableringen af energifællesskaber. Det giver mulighed for grøn, lokalt produceret strøm, mindsker behovet for dyre investeringer i elnettet og øger vores forsyningssikkerhed – ligesom vi kender det fra vand, varme og spildevand.

Det handler om at tænke langsigtet og lokalt på samme tid – og om at skabe en kommune, der både er grøn, sammenhængende og robust.”