Pernille Lundsgaard

Om mig

Mit navn er Pernille Lundsgaard, jeg er 33 år og er født og opvokset i Hovedgård. I dag bor jeg i Tyrsted i Horsens sammen med min kæreste Emil, vores datter Laura og vores golden retriever Balder.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har siden 2018 arbejdet både på efterskole og i kommunalt regi. I januar 2025 afsluttede jeg en master i humanistisk organisationsudvikling fra Aarhus Universitet – en uddannelse, der har styrket min overbevisning om, at mennesker skal være i centrum for vores organisationer. Økonomi og effektivisering er nødvendige – men de må aldrig ske på bekostning af vores fælles værdier og det fællesskab, der holder os sammen.

Foreningsfællesskab og sport har altid spillet en stor rolle i mit liv. Jeg har spillet fodbold siden barndommen og nyder skiture med familien i vinterhalvåret. I hverdagen sætter jeg stor pris på de rolige stunder – som når jeg går tur i naturen, hækler eller bager derhjemme.

Dagtilbud og skole med kvalitet, frihed og tillid

  • Fleksible pasningsordninger. Forældre skal kunne vælge deltidsplads i vuggestue og børnehave – så familier får frihed til at forme en hverdag, der passer til dem og deres økonomi.
  • Svar på pasningsplads senest fire måneder før start.
  • 24 elever pr. lærer. Færre børn i klasserne giver mere nærvær, bedre undervisning og mere ro til at lære.
  • Flere uddannede lærere. Vores børn fortjener lærere med faglighed, tid og overskud – for både læringens og trivslen skyld.
  • Frihed til skolerne. Vi skal have tillid til, at skoleledere, lærere og forældre bedst ved, hvad der virker hos dem.

Foreningsliv og fællesskab for alle

  • Mindre bureaukrati, mere handlefrihed. Frivillige og foreninger skal have færre regler og mere plads til at gøre det, de brænder for – uden at drukne i papirarbejde.
  • Faciliteter, der følger med tiden. Vi skal investere i rammer, der giver mening lokalt – både idrætshaller, klubhuse og mødesteder skal matche det, folk faktisk bruger og efterspørger.
  • Bedre adgang for mennesker med særlige behov. Fællesskab er kun ægte, hvis alle kan være med. Vi skal gøre det lettere for mennesker med særlige behov at tage del i foreningslivet.

Mere borgerinddragelse – borgernes stemme skal betyde noget

  • Høringer med reel betydning. Borgernes stemmer skal kunne rykke ved beslutninger – ikke bare høres for procesplanens skyld.
  • Evaluering fra dem, det handler om. F.eks. på skoler og plejehjem – så vi får ægte input og handler efter behov.
  • Regelmæssige borgermøder med politikerne. Politikerne skal ud at lytte – ikke bare tage beslutninger bag lukkede døre.

Mit mål er, at borgerne om fire år føler sig mere involveret i de beslutninger, der former vores kommune, og oplever, at deres stemme gør en forskel.

En livlig midtby

  • Flere offentlige p-pladser med to timers gratis parkering. Det skal være lettere at få gratis parkering i midtbyen.
  • Kommunal støtte til flere events og aktiviteter i byens rum – markeder, koncerter og kulturarrangementer, der trækker folk til centrum.
  • Flere grønne oaser i midtbyen – små byhaver, træer og siddepladser, der gør byen mere hyggelig og levende.
Pernille Lundsgaard

Pernille Lundsgaard

Kontakt

E-mail: pernille.lundsgaard@hotmail.com
Telefon: 2782 9685

Pernille Lundsgaard QR kode til Facebooksiden